3-4 dages levering

3-4 dages levering

[aws placeholder=”Søg” _builder_version=”4.7.7″ _module_preset=”default” custom_margin=”|10vw|10px|10vw|false|false” custom_padding=”|10vw|10px|10vw|false|false”][/aws]

BRUDESTYLING

BLIV YNDEFULD

Leder du efter den perfekte hår og makeup til jeres store dag?

Så er du kommet til det rette sted. Jeg har gennem de sidste mange år gjort brudestyling til mit speciale. Og jeg har allerede stylet et utal af brude, som er kommet hele vejen fra Sjælland, Fyn og Sønderjylland for at blive stylet af mig til deres store dag. For mig er brudestylinger en utrolig givende opgave, og jeg sætter en ære i at skabe det perfekte look, som slår benene væk under manden i dit liv, når han ser dig til jeres bryllup.

 

Det look som du altid har drømt om

Med mere end 15 års erfaring og et utal af brudestylinger bag mig er du i helt trygge hænder. Jeg kan skabe lige præcis det look, som du har drømt om. Og sammen finder vi den helt rette hår og makeup styling for dig. Jeg vil gøre mit for, at du kommer til at stråle, som du altid har drømt om at gøre på netop denne uforglemmelige dag.

 

Jeg er specialist, når det kommer til extensions og kunstige øjenvipper – og jeg kan guide dig til de helt rette valg, som komplementerer dit unikke look.

 

Du skal føle dig tryg

For at mine kunder skal føle sig helt trygge på deres bryllupsdag afholder jeg altid en konsultation med dem en måned før brylluppet. Her laver vi sammen en plan for dagen, kigger på inspirationsbilleder og snakker om hvilken frisure og makeup, der vil passe bedst til kjolen, smykkerne, sløret og håraccessories.

Forløbet for en brudestyling

 

Jeg tager bookinger til brudestyling ind tidligst 7 måneder før brylluppet. Alternativt kan jeg skrive dig op til at blive kontaktet, som den første, når min kalender er åben.

Når du er klar til at booke mig som din brudestylist, skal du ved samme lejlighed oplyse hvad tid, du ønsker at være færdig. Ønsker du at skifte til din kjole i salonen og/eller få taget billeder i salonen inden afhentning, så skal du også oplyse det. Jeg plejer at afsætte 3-4 timer til en brud. Din booking bekræftes først, når depositum er betalt.

En måned før dit bryllup aftaler vi en konsultation, hvor vi laver en plan for dagen og snakker om den ønskede styling. Hvis du ønsker extensions og øjenvipper, så skal du oplyse det til denne konsultation.

På den store dag møder du op til den aftalte tid, og du vil blive budt velkommen ind i en afslappet atmosfære. Du vil blive tilbudt noget og drikke samt snacks. Ved mine brudestylinger vil du ikke blive forstyrret af andre kunder – det er din dag, og du vil være i fuld fokus.

** Depositum er på 1000 kr. og er ikke refunderbart. Det betyder, at hvis din fest af den ene eller anden årsag bliver aflyst, så refunderes depositummet ikke, da jeg fastlåser den afsatte tid til dig og af den grund må afvise andre eventuelle kunder.

Laskedalen 115
DK 8220 | Brabrand

+45 2844 5593

info@bykhatera.dk

CVR: 39439077

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

COPYRIGHT STYLED BY KHATERA ©
WEBDESIGN BY: ITRoom