Hair extensions
Extension clips beskadiger ikke dit hår
Der findes mange forskellige typer hair extensions Extension clips, som er dem, der sælges her på shoppen, er ikke skadelige for dit hår, fordi de kan tages af og på efter behov.
Ægte hår af højeste kvalitet
Alle extensions, der sælges i Bykhatera shoppen, er lavet af 100% Remy Human Hair og Grade 10A, som er ægte menneskehår og derfor også af den bedste kvalitet. Remy hair gør, at dine extensions vil give dit hår et mere naturligt look, og samtidig vil det ikke filtre sig.
Hvorfor skal jeg vælge clip on Hair extensions ?
Extension med clips er til dig, der gerne vil have mere fylde og/eller længde til dit hår – og så er de rigtig gode til opsætning. Med clips kan du nemt tage dine extensions af og på, som du ønsker det. De kræver også mindre vedligeholdelse og pleje. Du kan bruge hair extensions hvis du har lidt eller måske ingen erfaring med extensions. De er super nemme at tage på med deres clip-on/clip-off funktion.
Sådan vasker du dine extensions
Clip in hair extensions skal ikke vaskes lige så ofte som permanente extensions. Mindre vask slider mindre på håret, bevarer kvaliteten og forlænger holdbarheden. Hvor ofte dine extensions skal vaskes afhænger af, hvor meget du bruger dem, og hvor mange stylingprodukter eller værktøjer du anvender (glattejern, krøllejern, føntørrer osv.).
Før du vasker dine extensions, skal du børste dem godt igennem. Skyl derefter dine extensions med lunkent vand. Påfør shampoo fra toppen mod spidserne og skyl forsigtigt. Når shampooen er skyllet ud, påfører du balsam og skyller lige så nænsomt.
Efter skylning presses vandet forsigtigt ud med hænderne. Læg håret på et håndklæde og lad det lufttørre. Når håret er næsten tørt, kan du føntørre det for at sikre, at det tørrer helt igennem. Først når håret er helt tørt, skal du børste det igennem.
Farvning af extensions
Vores extensions er lavet af 100% ægte hår og kan derfor farves. Dog fraråder vi, at du lysner dem, da det kan beskadige håret.
Sådan styles dine extensions
Alle vores extensions er lavet af ægte hår, hvilket betyder, at du kan style dem, præcis som du ville med dit eget hår. Du kan bruge krøllejern, glattejern eller føntørrer – mulighederne er mange. Husk altid at anvende et varmebeskyttende produkt for at beskytte håret mod skader.
Sådan klipper du dine extensions
For at få dine extensions til at passe perfekt til din frisure kan det være nødvendigt at klippe dem. En usynlig overgang mellem dit eget hår og dine extensions giver det bedste resultat.
Brug altid en frisørsaks til at klippe extensions. Den nemmeste metode er at vinkle saksen og tynde håret ud lidt ad gangen, så det blander sig naturligt med dit eget hår.
Sådan sætter du clip-in extensions
1. Del dit hår i en vandret linje i nakken, der passer til den clip-in extension, du skal sætte på. Husk at efterlade lidt hår i nakken og på siderne til at skjule clipsene.
2. Touper forsigtigt håret ved rødderne med en kam og eventuelt lidt hårspray for at få clipsene til at sidde bedre fast.
3. Åbn clipsen, og sæt den fast ved hårrødderne. Sørg for, at den sidder sikkert og griber om dit hår.
4. Luk clipsene sammen og gentag processen med de resterende clips.